Google
Karetmager

Du er her: Home Karetmager Gamle måleenheder Gamle længdemål

Gamle danske længdemål


Ved en forordning af 1. maj 1683 blev det bestemt, at én dansk alen skulle svare til to rhinlandske fod. Fremstillingen af en original for alenmålet blev overdraget til den danske astronom og ingeniør Ole Rømer, der gav det en længde på 0,6281 meter.

 

Alenmålet varierede

I tiden frem til 1835 varierede alenlængden fra landsdel til landsdel, men ved kongelig resolution 3. juni 1835 blev alenmålets længde fastsat til to prøjsiske fod, hvilket svarer til 0,6277 meter. Det giver så følgende omregning til det metriske system:

 

1 favn = 188,31 cm
1 alen = 62,77 cm
1 fod = 31,385 cm
1 tomme = 2,615 cm
1 linje / strå = 0,218 cm

1 skrupel = 0,018 cm

1 kvarter = 15,693 cm

1 håndbred = 7,846 cm

1 fingerbred = 1,962 cm

1 bygkorn = 0,490 cm

 

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 og med ikrafttrædelsesdato 1. april 1912.

 

Se film på dr.dk, hvor den britiske matematikprofessor Marcus du Sautoy fortæller historien om meteren. Se film

 

Sammenhæng mellem gamle danske længdemål
1 favn = 3 alen      
1 alen = 2 fod = 24 tommer  
1 fod = 12 tommer = 1/2 alen

Tegnet for fod er et enkelt primtegn (′).

Fx 7′ (syv fod)

1 tomme = 12 linier = 1/24 alen

Tegnet for tomme er et dobbelt primtegn (″), der ligner,

men ikke er det samme som anførselstegn (").

Fx 7″ (syv tommer)

1 linje / strå =

12 skrupel

= 1/12 tomme

Tegnet for en linie er et tredobbelt primtegn (‴).

Fx 7‴ (7 linier)

1 skrupel =     1/12 linje   
1 kvarter = 1/4 alen  = 6 tommer 

Bl.a. anvendt til angivelse af hestes højde.

Fx er en hest på 10 kvarter ca. 157 cm.

1 håndbred = 1/8 alen      
1 fingerbred = 1/32 alen       
1 bygkorn = 1/4 fingerbred = 1/128 alen  

Accepter cookies

Karetmager.dk anvender cookies til trafikmåling og til information om, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan optimere brugeroplevelsen for både dig og andre.Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du dens brug af cookies.

Meddelelsen forsvinder, når du klikker Accepter.


Printvenlig version Printvenlig version Tip en ven/kollega Tip en ven / kollega