
|
|
Oldtidens Vogne i Norden
- Arkæologiske undersøgelser af mose- og jordfundne vogndele af træ fra neolitikum til ældre middelalder.
Per Ole Schovsbo
Bangsbomuseet 1987
296 sider, indbundet
ISBN 87 88522 85 7
Det var især de moderne daterings- og analysemetoder, der satte Schovsbo i stand til at sætte de danske vognfund i museerne ind i et tidshistorisk sammenhæng på europæisk baggrund. Herved bekræftedes de resultater, som foresvævede Henry Petersen i 1880´erne, Gösta Berg i 1930´erne og Torben Witt omkring 1970 - samtidigt med, at det blev muligt at beskrive stort set alle danske vogntyper fra stenalderen til ældre middelalder. Analyserne blev efterfulgt af et stort anlagt forsøgsprojekt, der endnu ikke er afsluttet. Herved er de kendte vogntyper genskabt og afprøvet, således at de kan belyse de forskellige perioders landtransport.
Bogen er Per Ole Schovsbos afhandling til forsvar for hans filosofiske doktorgrad.

|